Når det kommer til at købe en bil, så er der rigtigt mange penge at spare, ved at gøre hjemmearbejdet ordentligt. Biler er dyre maskiner, og selv få procent forskel i prisen kan gøre en enorm forskel for, hvor mange penge man har at gøre med, efter handlen er afsluttet.
Hvis du læser denne artikel så har du nok allerede besluttet dig for, at du vil købe en brugt bil, frem for en ny bil. Tillykke! Du har allerede taget det første store fornuftige valg, i forbindelse med dit bilkøb, som sparer dig for mange tusinde kroner. Der er nemlig meget få scenarier hvor det kan betale sig at købe en helt ny bil: og hvis du ikke ved med sikkerhed at en ny bil giver mening for dig, så er en brugt bil sandsynligvis det rette valg. Men bare fordi du allerede har sparet rigtigt mange penge, sammenlignet med at ville købe en ny bil, så betyder det ikke at du skal stoppe her. Der er nemlig stadig rigtigt mange penge at spare, hvis du lægger lidt ekstra kræfter i at finde den rigtige brugte bil.
Vi har nemlig et stort marked for brugte biler her i Danmark, og udbuddet er langt større, end de fleste mennesker lige går og tror. Der bliver typisk sat flere brugte biler til salg hver dag, end der bliver købt – og det er altså købers marked. Alle sælgerne af brugte biler derude kæmper for, at du skal købe lige præcis deres brugte bil. Det sætter dig i en rigtig god position til at forhandle, og dermed lave en rigtig god handel.
Før du kan forhandle ordentligt, så kræver det dog, at du har et fuldt overblik over hvad dine muligheder er. Det er her hvor hjemmearbejdet kommer ind i billedet. De fleste mennesker er forholdsvist dovne når de køber bil. De kender et enkelt eller to steder, hvor folk sælger brugte biler, og det er udelukkende her de kigger. Det er dog en fejl: jo færre steder du kigger, jo færre muligheder vil du se. Hvis du kun har fundet 2-3 biler der ser interessante ud, så vil du være alt for forsigtig, når du forhandler prisen. Jeg har altid mindst 5 biler at falde tilbage på, når jeg er ude for at kigge på en brugt bil, og det giver mig modet til, at presse prisen helt i bund. Samtidig er de bedste tilbud typisk at finde de steder, hvor der er få mennesker der kigger. Stort set alle kigger efter bil i Den Blå Avis, og det betyder, at de gode tilbud forsvinder lynhurtigt. Men hvis du finder et mindre sted, der har brugt biler til salg, så er der langt større chance for at det er dig der scorer det gode tilbud.
Så brug noget tid på at søge internettet tomt for steder, hvor der sælges brugte biler. Lav dig en liste med 6-7 biler du godt kunne finde på at købe, og prøv så at spille disse sælgere ud imod hinanden. Det er sådan du får det bedste tilbud.